De er lutter åbenstående munde , når Thomas Sandberg giver sig til at brillere med legetøj, stemme og slagtøj som remedier i en improvisation, der slår alt, hvad børnene i salen før har hørt af human beatbox og lignende fænomener...
Gummidyrene får et ekstra klem af Thomas Sandberg og det er sikkert ham, ungerne husker, når de skubbende og masende har forladt operaens blå plys...
Thomas Michelsen, Politiken 2008

 

"Thomas kan få alt til at swinge - giv ham et fodgængertorv, et plastsæde, giv ham hvad som helst!
Han er legebarnet uden grænser, der spiller på det essentielle pulsslag."
Lotte Bichel, Berlingske Tidende 2005

 

"Thomas Sandberg er eminent til tramp, plask, bank, piv, dyt og båt. En moderne musikalsk klovn af format... overrumplende vittigt og virtuost udført af slagtøjsspilleren Thomas Sandberg...Det er pjank og ballade, men det er rasende musikalsk gjort. " Ole Nørlyng, Berlingske Tidende 1998

 

"Sandberg er vores sjoveste slagtøjsspiller.... Kunst i grænselandet mellem stand up, improvisation, ny kompositionsmusik og teater..Sat ned på en stol mellem to mikrofoner udvidede percussionisten vores rammer for forståelse af, hvad der er musik, hvad der er slagtøjsspil, og hvad der bare er elementært morsomt...."
Thomas Michelsen, Politiken 2000

 

"Slagtøjsspilleren Thomas Sandberg har udviklet et spilleteknisk niveau og et kunstnerisk overblik, der sætter ham i stand til at lave rytmeserier, koordinationsspil med hænder og fødder og timing af enkeltdetaljer, som kun de færreste kan udføre." Anders Beyer, Information 2000

 

"Musikalske klovnerier. Originalt slagtøjstalent skaber nyt musikteater og afvejer musik og klovneri med suveræn elegance og vitalitet." Jan Jacoby, Politiken 1997

 

"Trommehvirvler og suverænt skuespil. Sandberg forener musikken og teatret så tæt som det hidtil ikke er set og det, Thomas Sandberg præsenterer er underholdende, forfriskende og anderledes. Såvel det teatralske som det musikalske får ny luft under vingerne. Her kombinerer Sandberg sin eminente musikalitet og sans for timing med sin kropsbevidsthed og sit enorme arsenal af udtryksnuancer." K.E. Watz, Lolland Falster Folketidende 2000